Vil du være med til at skabe liv, fællesskab og grønne oplevelser midt i Hillerød?
Havelauget i Kulturhaven
"Sammen i Haven" er et åbent og inkluderende samarbejde i Kulturaksen, hvor vi sammen dyrker både planter og fællesskab. Her kan du være med til at plante, passe og høste, arrangere events – eller bare nyde stemningen og møde andre fra lokalområdet.
Formålet med samarbejdet er:
At skabe et grønt samlingspunkt for alle midt i Hillerød
At styrke fællesskabet og den lokale bæredygtighed
At give plads til læring, leg og naturglæde.
Alle er velkomne – uanset erfaring! Du kan komme forbi og være med, når det passer dig.
Havelauget - også for dig!
Har du lyst til frisk luft, fællesskab og grønne fingre - eller mod på at prøve? Så bliv en del af vores frivillige havelaug, som arbejder med at etablere, vedligeholde og udvikle haven i et hyggeligt fællesskab.
Bag Havelauget står Kulturaksen, Danmarks Naturfredningsforening Hillerød og Haveselskabet Allerød/Hillerød. Tak til Nordea-fondens "Her gror vi"-pulje for støtte til projektet.