Minisproget
Minisproget er et sprogstimulerende tilbud til Hillerød Kommunes vuggestuer, dagplejere, pædagoger og forældre, som fokuserer på at udvikle børns sprog både i vuggestuen/dagplejen og derhjemme.
Minisproget består af en kuffert og 5 forældreposer til hver af de deltagende vuggestuer. Kufferten indeholder bøger og artefakter indenfor disse fem temaer: Min hverdag, Dig, mig og os, Udenfor, Følelser samt Kunst og farver.
Til hvert tema hører en forældrepose med bøger. Forældreposen kan udlånes af vuggestuen til familierne og bidrager til at skabe sammenhæng mellem pædagogernes og familiens indsats.
Hver kuffert har forskelligt indhold i sit tema, og hver klynge har forskellige kufferter, som I frit kan bytte internt i klyngen.
Klyngen kan sammen booke Hillerød Bibliotek til at holde et personaleoplæg for pædagoger om brug af Minisproget i den pædagogiske praksis.
Spørgsmål og kontakt
Har I spørgsmål til Minisproget, eller er I en ny institution, som endnu ikke har en Minisprogskuffert, kan I kontakte:
Børnebibliotekar Lykke Winther på mail: lykwi@hillerod.dk
Historik
Minisproget er udviklet i 2022 i et samarbejde mellem pædagoger og ledere fra Hillerøds vuggestuer og børnebibliotekarer fra Hillerød bibliotek. Minisprogets tilblivelse blev finansieret af Kulturministeriet BOGglad-pulje. I den første periode fra 2022 – 2026 blev Minisproget roteret mellem dagtilbuddene. I starten af 2026 er Minisprogets indhold revideret af Hillerød Bibliotek og er permanent udleveret til de deltagende vuggestuer. Minisproget roteres ikke længere mellem alle vuggestuer, men kan deles på eget initiativ i klyngen.
Projektet er støttet af